22 snemænd engagerede 4.a i dansk og natur/teknologi
SkoleSnak · Danmarks Evalueringsinstitut
Beskrivelse
Motivationen for at lære er dalende hos elever på mellemtrinnet - men motivationen stiger, når undervisningen varieres. Så hvordan kan man som lærer gribe motivation an i praksis? Det kan du høre lærere og en ekspert fortælle om i denne podcast om at motivere mellemtrinselever. Hør lærer Stine Block fortælle om et aktionslæringsforløb i dansk og natur/teknologi. Her eksperimenterede hun med motiverende greb og oplevede, at eleverne engagerede sig langt mere i undervisningen. Hør også Stines kollega André Christensen fortælle om hvordan observation af Stines undervisning gav nye indsigter i elevernes motivation. Desuden medvirker Marianne Gjelstrup, ekspert i aktionslæring, som forklarer: hvorfor variation er afgørende for elevernes motivation hvilke konkrete motivationsformer lærere kan arbejde med hvordan aktionslæring hjælper lærere med systematisk at udvikle deres praksis Gæster Stine Block – lærer i dansk og natur/teknologi, Ishøj Skole André Christensen – matematiklærer og i denne sammenhæng observatør, Ishøj Skole Marianne Gjelstrup – aktionslæringsvejleder, læsekonsulent og ekspert i motiverende undervisning Vært Simon Brix – journalist og podcastvært Podcasten er udviklet for KL, BUPL og Danmarks Lærerforening under Fremfærd Børn