26. Drømmemeditation 9 - Arbejde med seksuel tiltrækning og modsatkønnethed i drømme
Sjælekammeret · Emil Grinder-Hansen
Beskrivelse
Denne 20 minutters meditation arbejder med seksuelle møder med skikkelser af modsatte køn i drømme (eller samme køn med modsatte pol). Formålet er at arbejde med den modsatte pol i sig selv ved at erfare tomheden i den projektion, som man har lagt på en ydre skikkelse og derved forbinde sig med kvaliteten i sit indre. Seksualitet i drømme (af behagelig karakter) har som udgangspunkt en integrativ funktion. Det vil sige, at når man drømmer om sex med en anden person, så handler det som regel om en positiv forbindelse til nye kvaliteter og potentialer i personligheden. Mange mennesker i fast forhold har svært ved at tillade seksuel energi i drømme grundet partneren i det ydre liv, hvilket fastlåser helingspotentialet forbundet med seksuelle møder i drømme. Meditationen er beregnet til at arbejde med denne type af drømme ved både at tillade den seksuelle energi fra drømmen samt at arbejde med at trække projektionen på skikkelsen med den modsatte pol hjem til sig selv, hvorfra den vil kunne bidrage til personlig og spirituel vækst. Hav forinden en drøm af seksuel karakter involverende en person af modsatte køn klar (eller en af samme køn, men hvor der er seksuel tiltrækning). Meditationen kan også laves på en person i det vågne liv, som man er seksuelt tiltrukket af. Denne meditation bør kun laves, hvis man IKKE ønsker et reelt seksuelt samliv med personen. LINKS: Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/ Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 Illustration: Gus Attab