30. Rejsen til Det Imaginale Rige 1 - Emil Grinder-Hansen om den kreative imaginations potentiale og mytens plads i det moderne liv
Sjælekammeret · Emil Grinder-Hansen
Beskrivelse
"Mine venner, I gør klogt i at give sjælen næring, ellers vil I fostre drager og djævle i jeres hjerter" - C.G. Jung I dette afsnit af Sjælekammeret indleder jeg en serie om rejsen til det imaginale rige. Vi begynder med at dykke ned i sjælens mysterier, den kreative imagination og mytens rolle i det moderne liv. Med afsæt i Jung og Henry Corbins idéer udforsker vi, hvorfor det er vigtigt at give sjælen næring, så der ikke fostres drager og djævle i vores hjerter. Fra et dybdepsykologisk perspektiv er menneskets iboende evne til at få kontakt med de indre billeders verden den sikreste vej ind til sjælen. Det skyldes, som den franske forfatter Joseph Joubert har formuleret det så enkelt, at "imaginationen udgør sjælens øje". Det er gennem den medfødte evne til at gå i dialog med indre billeder og symboler, at det guddommelige liv kan åbenbare sig i mennesket. Imaginationen gør det muligt for os at skabe og deltage i vores egen fortælling eller at tage elementer fra andre historier og universer ind. Imaginationen besvarer den absurde meningsløshed i den materielle verden ved at engagere sig i det imaginale riges fantastiske landskaber. "Imagination er vigtigere end information", har Albert Einstein sagt. Det er kritisk at huske i en verden, hvor vi er ved at drukne i information og ego-baseret informationsteknologi. Vi lever i en tid, hvor rationelle og materialistiske værdier dominerer, hvilket har gjort det svært at bevare forbindelsen til de indre billeder og myter, der giver mening og dybde. Det er ifølge Jung manglen på en fælles myte at leve ud fra, der efterlader det moderne menneske i forvirring og fortvivlelse. Indtil for nylig har myten gennem menneskets historie været betragtet som portalen til den personlige ånd og fundamentet for en sund kultur. Moderniteten har sørget for at afsætte de værste udskejelser i de teokratiske, abrahamitiske religioner – i hvert fald i Vesten – men har ikke rigtigt givet os noget andet at sætte i stedet. Verden er blevet retningsløs. I denne retningsløse verden bliver ekspertviden erstattet af konspirationsteorier, og den progressive midte erstattes af regressiv politik både til venstre og højre, mens folk kæmper for at finde mening og identitet i en verden uden mening. Som svar på denne udfordring mente Jung, at kendskabet til vores personlige myte bør være opgaven over dem alle, hvis vi ønsker at blive helstøbte og frie mennesker. Den vil vi aldrig kunne finde frem til, blive bekendte med eller deltage i, hvis ikke vi formår at generindre den tabte forbindelse til den kreative imagination – både individuelt og i kulturen. Og det er det, jeg vil forsøge at bidrage til i denne serie – en generindring af forbindelsen til den imaginale grund; en Ariadnetråd, der fører os både ud og ind i labyrinten. I afsnittet trækker jeg blandt andet på Jung, James Hillman, James Hollis, Grundtvig, Henry Corbin, Le Guin, Rollo May og J.R.R Tolkien og inddrager citater og eksempler fra Joseph Joubert, Einstein, Picasso, Byung-Chul Han, K.E. Løgstrup, Rainer Maria Rilke, W.B. Yeats og William Blake. Rigtig god fornøjelse! LINKS: Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/ Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 PODCASTS OG ARTIKLER: Podcast om drømmen og underverden: https://open.spotify.com/episode/58aUyZYrSy3IT5nzaUu5Ec Podcast om mythos og meningskrisen: https://grinderhansen.dk/podcast-mythos-og-meningskrisen-om-den-mytologiske-indstilling-og-dens-relevans-i-samtiden/ Podcast om Ringens Herre og Tolkiens rejser ind i det imaginale rige: https://grinderhansen.dk/podcast-ringenes-herre-1-eventyret-om-ringen/ Artikel: Psykedelika og Rejsen til Det Imaginale Rige: https://grinderhansen.dk/psykedelika-og-rejsen-til-det-imaginale-rige/ LITTERATUR: Arzt, T. (2017). ”The way of what is to come”: Searching for Soul under Postmodern Conditions. I: Jungs Red Book for Our Time Volume 1. Chiron Publications . Cheetham, T. (2015). Imaginal love – The Meanings of Imagination in Henry Corbin and James Hillman. Spring Publications. Chodorow, J. (1997). Jung on Active Imagination. New Jersey: Princeton University Press Clothier, P. (1991). ”Hammering Out Magic”. I: Art News, November 1991 (s. 113). Corbin, H. (1972). Mundus Imaginalis or the Imaginary and the Imaginal. Hillman, J. (2021). Archetypal Psychology. Spring Publications. Hollis, J. (2000) The Archetypal Imagination. Texas: A&M University Press (XI). Hollis, J. (1995). Tracking the Gods – The Place of Myth in Modern Life. Toronto: Inner City Books Jung, C.G. (1975). Forvandlingens Symboler. København: Rhodos Jung, C.G. (1984). Erindringer, drømme, tanker. Viborg: Lindhardt og Ringhof Jung, C.G. (2008). The Red Book: A Reader’s Edition. New York: Norton & Company. Kaslev, Alan M. (2021). Mythopoesis and the Modern World. Melbourne: Menticore press Le Guin, U.K. (1986/2017). ”Bæreposeteorien om fiktion”. Forlaget virkelig. Sundhedsstyrelsen (2024). FAKTAARK – danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Lokaliseret d. 16. april 2024 på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen-midtvejsundesoegelsen-2023.ashx. Tarnas, B. (2019). Journey to the Imaginal Realm: A reader’s Guide to J.R.R. Tolkien’s The Lord of the Rings. Revelore Press.