19. Vækkelsen af kundalini 1 - Slangekraften og dens afspejlinger i kroppen, drømme og visioner (Emils historie frem til 2018)
Sjælekammeret · Emil Grinder-Hansen
Beskrivelse
I dette afsnit af Sjælekammeret indleder jeg en serie om kundalini og mine egne erfaringer med vækkelsen af slangekraften, og hvordan den afspejler sig i kroppen, drømme og visioner. Jeg vil i afsnittene tage udgangspunkt i min egen oplevelse med en spontan opstigning af kundalini, der blev indledt i forbindelse med et 10-dages meditationsretræte i Sydthailand i september 2018, og som havde store konsekvenser for mig i de efterfølgende år blandt andet i form af et alvorligt fireårigt sygdomsforløb. Jeg indleder episoden med en præsentation af kundalini eller "slangekraften" - både som den forstås i den indiske tradition, men også med jungianske briller blandt andet med udgangspunkt i C.G. Jungs seminar fra 1932: ”The Psychology of Kundalini Yoga”. Her præsenterer Jung kundalini som et system for tilegnelsen af højere bevidsthed, der manifesterer sig symbolsk i drømme og visioner. I denne forbindelse kommer jeg ind på forbindelsen mellem opstigning af kundalini og kropslige symptomer samt forskellen på kundalini vækkelser og psykoser. I forlængelse heraf taler jeg om slangen som arketypisk symbol og som levende billede med inspiration fra den jungianske analytiker James Hillman. Herfra begynder så fortællingen om mine egne oplevelser med slanger og vækkelsen af slangekraften, hvor jeg starter ved min første barndomsdrøm om slanger og fortæller til og med mit første meditationsretreat i Thailand, hvor slangen vågnede fra sin slumrende tilstand i korsbenet. I afsnittet trækker jeg blandt andet på litteratur af C.G. Jung, Gopi Krishna, James Hillmann, Stanislav Grof, Ole Vedfelt, Jes Bertelsen, Frank Lorentzen og Peter Legård Nielsen. Rigtig god fornøjelse LINKS: Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/ Sjælekammerets Facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 Sjælekammeret Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336 Podcast om drømme og chakrasymboler: https://open.spotify.com/episode/1V3Q2nfeShcyuj4ztgv4i2 Litteratur: ”Animal Presences” af James Hillman (2023) (Om dyrebilleder) ”Drømmenes dimensioner” af Ole Vedfelt (2007) (kapitel 9) ”Kundalini – The Evolutionary Energy in Man” af Gobi Krishna (1997) ”Når Kundalini vågner – at hele fra spontane opstigninger med IFS” af Peter Legård Nielsen (2024) ”Spiritual Emergency – When Personal Transformation Becomes a Crisis” af Stanislav & Christina Grof (1989) ”The Psychology of Kundalini Yoga” (1996) (Jungs foredrag om kundalini fra 1932)