Spring til indhold
1. Drømmemeditation 1 - Arbejde med drømmen som helhedsoplevelse - Sjælekammeret

1. Drømmemeditation 1 - Arbejde med drømmen som helhedsoplevelse

Sjælekammeret · Emil Grinder-Hansen

25. november 2025 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Denne 25 minutters meditation er beregnet til at undersøge og arbejde med drømme. Hav forinden en drøm klar, som du godt kunne tænke dig at udforske nærmere. Meditationen kan også anvendes til visioner, indre billeder eller til integration af psykedeliske oplevelser. Drømme er helhedsoplevelser, idet de både er forbundet med billeder, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og øvrige sanseoplevelser. Frem for kun at gå analytisk til drømmen og lede efter én specifik tolkning, så er meditationen en invitation til at udforske de indre billeder mere oplevelsesorienteret. Derved bevares drømmens mangedimensionale betydningslag, og der kommunikeres med det ubevidste på en måde, der går dybere end blot den rationelle hverdagsbevidsthed. Drømme skal mærkes, sanses, opleves på samme måde som et kunstværk eller et stykke musik. Hvis vi reducerer en drøm – eller et kunstværk – til én specifik tolkning, så forsvinder spændingen og magien. Kunsten er at fastholde flere forståelser på én gang samt bevare en kropslig kontakt til drømmen. Forskellen på at udforske en drøm med hele sit væsen over flere ”proceskanaler” (tanker, følelser, kropsfornemmelser) i stedet for kun at analysere drømmen intellektuelt kan sammenlignes med forskellen på at svømme i havet frem for at betragte det inde fra land.   Meditationen er inspireret af Ole Vedfelts terapeutiske metode.    Links:  Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/ Sjælekammeret Instagram: https://www.instagram.com/sjaelekammeret/ Sjælekammeret Facebook side: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476 Sjælekammeret Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336

Andre episoder fra Sjælekammeret Se alle episoder →