Hvordan forebygger vi overbelastninger fra høje følelsesmæssige krav i arbejdet tæt på mennesker?
Sammen om Arbejdsmiljø · BFA Service-Turisme
Beskrivelse
Kom tæt på politiets hverdag. Her kan arbejdet med mennesker være følelsesmæssigt krævende, og det er vigtigt at forebygge overbelastninger. I denne episode møder vi Rasmus Boysen, erhvervspsykolog og tidligere politibetjent, og Christine Vallentin, erhvervspsykolog. Sammen gør de os klogere på, hvordan man kan forstå, forebygge og håndtere de høje følelsesmæssige krav, der følger med arbejdet i politiet og andre fag, hvor man ofte står tæt på mennesker i svære situationer. Samtalen kredser blandt andet om, hvorfor målet ikke er at undgå høje følelsesmæssige krav, men at arbejde systematisk med dem. Vi taler om risikoen for tilvænning, om værdien af et fælles sprog for høje følelsesmæssige krav og om, hvordan kollegaskab bliver en central beskyttende faktorer i hverdagen. Podcasten er produceret af Human House for BFA Service‑Turisme. Vært: Niels Dennig Stenz, Human House.