Spring til indhold
5. ”Vi skal ikke have unge studerende til at passe anbragte børn” Nick møder Sanne og Anders - Relationernes spor. Med Nick Allentoft

5. ”Vi skal ikke have unge studerende til at passe anbragte børn” Nick møder Sanne og Anders

Relationernes spor. Med Nick Allentoft · Socialt Indblik

18. juni 2026 43m
0:00 43m

Beskrivelse

"Man skal være uddannet, når man arbejder med så komplekse børn." Så klart formulerer Sanne sin holdning, da Nick Allentoft møder to af de kolleger, som var med til at forme hans første år som socialarbejder. I podcastserien Relationernes spor ser journalist og socialarbejder Nick Allentoft tilbage på sine lidt mere end fire år på socialområdet. Sammen med mennesker, han har mødt undervejs, undersøger han, hvad der skaber udvikling, tryghed og stærke relationer for mennesker i udsatte positioner. Denne gang kredser samtalen om spørgsmålet: Hvad er faglighed egentlig? Nick Allentoft kommer med en journalistuddannelse som baggrund. Er det en kvalificerende uddannelse? Kan livserfaring, relationelle kompetencer og menneskekundskab være lige så værdifulde som en formel uddannelse? Eller kræver arbejdet med traumatiserede børn og unge en faglig ballast, som kun kan opbygges gennem uddannelse og specialiseret viden? Hvad mener Nick? Og hvad mener de tidligere kolleger, der selv har en pædagoguddannelse? Lyt til en åben og ærlig samtale om faglighed, uddannelse og menneskesyn. Og om, hvordan socialområdet tiltrækker og fastholder de medarbejdere, der skal løfte opgaven i fremtiden. Vært og journalist: Nick Allentoft. Redaktør: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

Andre episoder fra Relationernes spor. Med Nick Allentoft Se alle episoder →