Spring til indhold
2. ”De troede ikke på, at jeg kunnet noget som helst” Nick møder Markus og Nanna - Relationernes spor. Med Nick Allentoft

2. ”De troede ikke på, at jeg kunnet noget som helst” Nick møder Markus og Nanna

Relationernes spor. Med Nick Allentoft · Socialt Indblik

21. maj 2026 41m
0:00 41m

Beskrivelse

”Nogle dage tænker man: ’Okay, hvem er på arbejde i dag? Bliver det en god dag, eller bliver det en dårlig dag?’” Sådan beskriver Nanna hverdagen på det børne- og ungehjem, hvor hun boede, fra hun var 11 år gammel. I podcastserien ”Relationernes spor” genbesøger journalist Nick Allentoft efter fire år som socialarbejder de mennesker, han har mødt i jobbet. Han undersøger, hvad relationer betyder – og hvad det koster, når de bliver brudt. Ofte gang på gang. I andet afsnit møder han igen Nanna og Markus. Begge har været anbragt uden for hjemmet, og begge har oplevet, hvor meget hverdagen kan afhænge af, hvilke voksne der er på arbejde. For selv om hverdagen ofte er præget af faste rutiner, regler og skemaer, er det relationerne, der afgør, om dagen kan bæres. ”Hvis der er en, man har en god relation med, så tænker man: ’Yes, så kan det godt reddes’,” fortæller Nanna, der dog også har oplevet det modsatte. Markus peger på en anden side af hverdagen og relationerne. At blive mødt med lave forventninger – og hvad det gør ved én.“De troede ikke på, at jeg kunnet hverken holde det rent eller pænt eller noget som helst,” fortæller han om tiden på botilbud. For ham blev det afgørende, da han fik mulighed for at stå mere på egne ben og bevise det modsatte. Hør Nanna og Markus fortælle om rutiner, konsekvenser, ansvar og mangel på tillid. Og om forskellen på voksne, der møder én som et menneske, og voksne, der først og fremmest møder én som en opgave. Nick Allentoft fortæller samtidig om det, der overraskede ham, da han selv trådte ind i sektoren som socialarbejder. Vært og journalist: Nick Allentoft Redaktør: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

Andre episoder fra Relationernes spor. Med Nick Allentoft Se alle episoder →