Spring til indhold
Smag på Sønderjylland - Fisk o æ fa´ - Radio Als

Smag på Sønderjylland - Fisk o æ fa´

Radio Als · Flemming Nissen

6. marts 2026 5m
0:00 5m

Beskrivelse

I denne udgave af programmet ”Smag på Sønderjylland” tagerJesper Koch fat på endnu en af hans egns-favoritter: Fisk o æ fa´. En lækker fiskeret der er nem at gå til og som nok bedst kansammenlignes med koteletter i fad – bare med fisk. I programmet får du Jespers udgave af retten og en massegode tips og tricks. Opskriften ligger herunder.. Sendt første gang d. 6. marts 2026 på Radio Als.   Fisk o æ fa´ 4 personer   Ingredienser: 1 kg. torskefilet eller laksefilet 2 store skalotteløg i fine tern ½ deciliter tør hvidvin   100 gram smør 3 spsk. Hvedemel 2 deciliter kraftig muslingefond 2 deciliter kraftig fiskefond 2 deciliter fløde 1 citron eller citronsaft (evt. friske spinatblade, smør og muskat)   Fremgangsmåde: Torsken soigneres og skæres i stykker på ca. 60 gram.Stykkerne lægges i et ildfast fad og drysses med lidt salt. Stil fadet til side og lad fiskene trække i et kvarters tid.   Finthakkede skalotteløg og hvidvin kommes ved fisken.   Tænd ovnen på 175 grader almindelig over/under varme.   En god opbagt fiskesauce laves af smør, hvedemel samt ca. 2deciliter fiskefond, 2 deciliter muslingefond og 2 deciliter fløde. Saucen koges godt igennem og smages til med salt, peber og citronsaft.   Saucen hældes nu over fisken. Sæt fadet i ovnen ved 175grader i ca. 10 minutter.   Jesper serverer retten med spinat stegt i smør med salt,peber og revet muskatnød og også meget gerne kogte pillede aspargeskartofler.   Velbekomme!

Andre episoder fra Radio Als Se alle episoder →