Præsokratikerne: Parmenides (TLF14)

Afgrænset yderst i alle retninger, svarer væren til en kugles fysiske masse. Glat og afrundet, jævnt afbalanceret langs hver radius, fra centrum til kant. Denne form er nødvendig, da væren ikke kan være lidt mer’ her og lidt mindre dér, Der er jo ikke noget ikke-eksisterende der kan forstyrre værens perfekte kontinuum. I ét med sig selv, ens overalt og med sin yderste grænse inkluderet, er væren en kugle. Denne gang skal vi høre fra Parmenides, og jeg er glad for at kunne melde, a...