Spring til indhold
Meditation | AFBALANCERING AF EMOTIONEL INTENSITET | Hanneli Ågotsdatter - LIGE FRA HJERTET

Meditation | AFBALANCERING AF EMOTIONEL INTENSITET | Hanneli Ågotsdatter

LIGE FRA HJERTET · Kontemplation

18. december 2023 16m
0:00 16m

Beskrivelse

I denne meditation om at håndtere emotioner, også de vanskelige af slagsen, vender Hanneli igen og igen tilbage til to mulige støttepunkter for os når vores indre og/eller ydre verden er af lave: Betydningen af selvomsorg. og: Vigtigheden af at give følelserne, også de sværeste, plads i kroppen og bevidstheden. Bag disse to strategier - som i guidningen kaldes  'en venlighedserklæring' til os selv - ligger det forhold at når vi oplever ubehag ved emotionel turbulens, så skyldes det ofte ikke følelserne alene. Ofte - måske stort set altid - er der samtidigt med ubehaget en knapt bevidst kamp mod følelserne.  For at kunne arbejde med indre uro, det arbejde som kaldes emotionel yoga, er det derfor en forudsætning at vi i første omgang accepterer emotionerne. Giver dem den plads de kræver, i vores indre rum. Dette er sjældent nemt. Men møder vi indre uro  på denne måde, kan der åbne sig nye veje: Måske opdager vi at kampen mod følelserne forstærkede dem.  Måske kommer vi på sporet af at vores emotioner, eksempelvis vrede, angst eller jalouisi (for bare at nævne et par stykker, i Østen siger man at vi mennesker har 84.000 ) har betydningsfulde meddelelser til os. Eller måske får vi et glimt af hvad man kunne kalde den meditative alkymi: At når man møder et fænomen, selv et fænomen som ubehag, med åben, accepterende neutralitet, kan selve denne åbenhed give en pludselig og ofte uforklarlig lettelse. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: [email protected]

Andre episoder fra LIGE FRA HJERTET Se alle episoder →