Spring til indhold
Negativ formåen: Om at få øje på det andre ikke ser - Ledelsesalmanakken

Negativ formåen: Om at få øje på det andre ikke ser

Ledelsesalmanakken · Mobilize Strategy Consulting

1. juli 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

Negativ formåen fylder mere og mere i samtaler om ledelse, kompleksitet og organisatorisk udvikling. Nogle steder som et personligt udviklingstema for ledere. Andre steder som et strategisk greb til at styrke beslutningskvalitet, mobilisering og fælles ejerskab. Men uanset udgangspunkt er én ting tydelig: evnen til ikke at handle for hurtigt er ikke passivitet, det er en af de sværeste og mest værdifulde ledelseskapaciteter at mestre.   I denne episode af Ledelsesalmanakken taler vært Claus Bjørn Billehøj med Christian Rank, udviklingsdirektør i BioInnovation Institute, og Thomas Rosenberg, partner og organisationspsykolog  i Mobilize, om hvad det kræver at blive i usikkerheden lidt længere, og hvorfor det paradoksalt nok kan styrke både handlekraft og mobilisering.   Samtalen kredser om:Hvad negativ formåen er, og hvor begrebet kommer fra Hvorfor handlekraft og det at handle med effekt ikke altid er det samme Hvad der sker i en ledergruppe, når lederen holder sig tilbage Hvorfor kompleksitet kalder på noget andet end kriseberedskab Hvordan negativ formåen hænger sammen med mobilisering Og hvordan man som leder konkret kan begynde at træne evnen Et centralt tema er, at negativ formåen, der ikke handler om at gøre ingenting, men om bevidst at skabe rummelighed: "Dem, der evner at være bare en lille smule længere i uvisheden, de ser ofte noget, som andre ikke ser."   Episoden giver et praksisnært og nuanceret indblik i, hvordan ledere kan arbejde med negativ formåen som en reel disciplin og ikke kun som individuel kompetence, men som en måde at skabe bedre samtaler, stærkere beslutninger og mere effektfuld mobilisering på. For som samtalen tydeligt viser, ligger potentialet ikke i at handle hurtigere, men i at skabe de betingelser, hvor de rigtige handlinger kan opstå.   Månedens gæster: Christian Rank, udviklingsdirektør i BioInnovation Institute, og Thomas Rosenberg, partner og organisationspsykolog  i Mobilize  Vært: Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize Titelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen

Andre episoder fra Ledelsesalmanakken Se alle episoder →