Hvad betyder det at drømme om babyer? Episode 24
Længere ind · Molly Mørch og Rikke Oberlin Flarup
Beskrivelse
Rikke er cranky og træt i dag pga. af en nat med menstruationssmerter og føler sig lidt gemt bag et slør af smertestillende piller. Hun overvejer igen, om hun har endometriose. Molly har været til frisør for første gang i lang tid og har nydt at få lidt luksus. Engang overvejede hun selv, om hun skulle være frisør. Efter dagens tjek-ind skal vi svare på spørgsmålet: Hvad betyder det at drømme om babyer? Det er meget almindeligt at drømme om babyer og at være gravid uanset, hvilket køn man har. I denne episode taler vi om de mange forskellige ting, babyer kan repræsentere. En baby er fx noget, der har brug for omsorg, beskyttelse og næring for at vokse sig stor og stærk. En baby kan være et projekt, der skal “fødes”, og det kan være drømmerens indre barn. Vi dykker grundigt ned i én af Mollys drømme om babyer som et konkret eksempel på de mange lag, en babydrøm kan indeholde. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten [email protected] eller [email protected]. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det via 10'er. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Wild Card – Let the tarot tell your story af Fiona Lensvelt Bog: Dream Dictionary af Theresa Cheung Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch