Hvad betyder det, når man bliver ved med at drømme, at man ikke får sin bagage med ud af et tog? Episode 34
Længere ind · Molly Mørch og Rikke Oberlin Flarup
Beskrivelse
Når drømme eller drømmetemaer gentager sig, er der noget, der forsøger at råbe os op. Måske er der noget, vi ikke vil se i øjnene eller noget vi ikke er klar til at arbejde med endnu. Bagage kan handle om noget fra vores fortid, eller et gammelt mønster, der ikke tjener os mere. Hvis man drømmer, at man mister sin bagage, kan det derfor være et godt tegn, fordi det betyder, at man er ved at slippe mønstret. Uanset hvilken rolle bagagen spiller i drømmen, er det en god idé at være opmærksom på, hvad den indeholder. Hør hele afsnittet og find ud af mere om bagagedrømme. Vi tjekker selvfølgelig også ind som vi plejer. Molly er begyndt at tage noget af vores egen medicin. Hun er gået i gang med Julia Camerons bog Kreativitet og mærker allerede en effekt, og så holder hun ved dét der med at bruge tandtråd! Rikke nyder, at det er blevet efterår og bogsæsonen derfor er i fuld gang. Det er første gang, at hun udgiver så mange bøger på én gang som dette efterår. Rikke har også fødselsdag i efteråret og Molly har inviteret sig selv. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten [email protected] eller [email protected]. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det via 10'er. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Kreativitet af Julia Cameron Bog: Alderdom som kærlig aktivisme af Hanne Frøyr Bog: Gennem natten gennem kroppen af Michael Frederiksen Skuespil/bog: Befri min Djinn af Elias Sadaq Digtsamling: Favn af Kristina Holgersen Workshop: Drømmetydningsworkshop d. 22. okt. Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch