Beskrivelse
Oppe på loftet i mit barndomshjem i Radsted, var der en helt bestemt stemning. Stråtaget gjorde at der altid føltes lunt og rart. Det var også mit ynglings alene legested som barn, jeg tænkte ikke at jeg kedede mig, jeg gik bare på opdagelse, det var en skattejagt. Sandt at sige, blev der altid sagt ”Lene du må ikke røre noget i de kasser, der står deroppe, det er Grethe, Anni, Sonja, Karen, Jytte, Birgit, Kaj, Bent eller Ernst`s ting” nej mor, det gør jeg heller ikke, på spejderære.. Men fristelsen var for stor, jeg blev dygtig til at kigge uden det kunne ses, uden noget lå anerledes end før mine små nysgerrige fingre løftede, tøj, billeder og bøger.. På nogle stole lå der kjoler, der var en polkaprikket fin kjole i noget flot stof, det var helt glat og jeg tænkte, man kan da godt lige prøve den. Der skulle vist en stor barm i den kjole, jeg havde jo ingen, så jeg krøllede stofrester sammen der blev sat ind og så var jeg en fin dame. Hmm rykkede forsigtigt et bord tæt på gavlvindue, og så begyndte jeg at lege og snakke med mig selv. Indrettede den bagerste del af loftet til den fine dame, som i legen nok var en prinsesse, der var blevet væk fra sit land. Jeg kunne simpelthen lege så intenst, at jeg godt kunne få tårer i øjnene, over min egen fantasi historie.. Denne del af loftet, fik lov at være som jeg havde indrettet, indtil næste gang min tur gik op og lege udklædning i de gamle kjoler. Senere da jeg havde lært at læse, kom jeg til at finde Anni´s Pukbøger, jeg spurgte mor om jeg måtte låne dem med på værelset og begyndte at samle på dem til fødselsdage og jul. Et andet spændende læsemøde var et magasin, som mor og far købte hvert år til Jul ”Ved Julelampens skær”. En samling af noveller, som egnede sig til højtlæsning og hygge. Der fandt jeg en historie som jeg aldrig rigtigt glemte, men ved ikke jeg genfortæller den rigtigt, ville gerne læse den, hvis nogen husker den.