Beskrivelse
Jeg smilede til hende, hun så jo lige gennem mig, og vi havde snakket sammen og jeg var inviteret på kaffe hos hende og hendes dejlige familie i Jystrup, så der fortalte jeg videre, mens Rikke og Tina og hendes datter lærte hinanden at kende og kunne lege sammen. Der er ikke noget som at få en rigtig veninde i livet, hun var så kreativ og lavede alt muligt håndarbejde i sin fritid. Jeg nød hvert sekund der og hun fik lige en tanke ” Vil du ikke prøve at samle dine digte i en folder med egne tegninger, der er mange jeg kender, som ville læse dem” sagde hun overbevisende. Og vi mødtes mange gange efter, men en dag havde hun bedt mig skrive digtene rent på a5 papir og finde tegninger, så skulle vi op på Jystrup skole og låne kopimaskinen og der lavede vi 100 foldere med mange digte i. Det var spændende og helt dejligt nogen troede på at ens ord betød noget. Jeg havde jo skrevet dem for mig selv, for at forstå og trøste.