Episode 32: Samtale med Charlotte Hyldgaard og Helle Skovgaard Jørgensen - Hvordan skaber vi arbejdspladser med plads til forskellige sansebehov?
Kropslig intelligens i arbejdslivet - Nervesystemet som guide til trivsel, ro og vækst · Annbrit Olsen
Beskrivelse
Send us Fan Mail Hvorfor trives én medarbejder midt i snak, bevægelse og liv – mens en anden bliver drænet af præcis de samme omgivelser? Og er en frokostpause nødvendigvis restituerende, bare fordi vi kalder den en pause? I denne episode taler jeg med ergoterapeut Charlotte Hyldgaard, der arbejder med sanseprofiler, sansetrivsel og neurodivergens, og oplevelsesdesigner Helle Skovgaard Jørgensen, der arbejder med at omsætte viden om vores forskellige sansebehov til de fysiske rammer, vi opholder os i. Vi taler om Winnie Dunns sanseprofiler og om, hvorfor vi ikke alle registrerer og bearbejder lyd, lys, bevægelse, mennesker og andre sanseindtryk på samme måde. Og så dykker vi ned i et konkret projekt hos Dansk Dekommissionering på Risø, hvor Charlotte og Helle har været med til at forvandle et traditionelt spiserum til et rum med mulighed for forskellige former for pause og restitution. Her blev otte medarbejderes sanseprofiler blandt andet brugt som afsæt for arbejdet, og indretningen blev tænkt med forskellige zoner, placeringer, lys, farver, møbler og mulighed for både fællesskab og for at sidde alene. For måske handler trivsel på arbejdspladsen ikke kun om arbejdsopgaver, ledelse og relationer. Måske skal vi også blive bedre til at spørge: Hvad registrerer vores sanser i løbet af en arbejdsdag – og giver vores omgivelser plads til, at vi ikke alle har brug for det samme? Du kan finde Charlotte og Helle her: Charlotte Hyldgaard Kildevanggårdsvej 6 4000 Roskilde CVR: 29 65 77 93 Tlf. 21 43 51 34 [email protected] Helle Skovgaard Jørgensen KOSTBART Studio Tinghusgade 43 5700 Svendborg Tlf. 42453397 [email protected] Deres fælles side om projektet, sanser og trivsel: www.sanserogtrivsel.dk Bog: Lev sanseligt af Winnie Dunn