Beskrivelse
Velkommen i Klubben! Find en rød sodavand frem, og hør dagens klubmedlemmer vende det, som du går og bakser med! De fire ting, som Klubben skal vende i dag, er: -‘Messi’ synes, at det er hyggeligt at spille i fodboldklub med sine venner, men han synes ikke, at de er gode nok. Nu har han fået tilbudt at skifte klub, men han ved ikke, om han skal gøre det. -‘En af de fem veninder’ skal på lejrskole med sine veninder. De er fem tætte veninder, men der er kun plads til fire veninder på hvert værelse. Hvordan skal de fordele sig? -‘Den forelskede’ er vild med en dreng, men nu er hendes veninde blevet vild med den samme dreng. -‘Vennen’ føler, at hans ven ikke kan lide ham, men ved ikke, hvad skal han gøre ved det. Det er Petra på 11 år, Rosa på 12 år og Benny på 11 år, der er i Klubben i dag. Medvirkende: Petra, Rosa og Benny Vært og tilrettelægger: Anna Tychsen Redaktør og tilrettelægger: Stine Schmidt Musik og speak: Ludvig Brygmann Artwork: Mia McCaul og Kristina Pedersen