Beskrivelse
Velkommen i Klubben! Find en rød sodavand frem, og hør dagens klubmedlemmer vende det, som du går og bakser med! De fire ting, som Klubben skal vende i dag, er: - ‘Den glemsomme’ kan aldrig finde sin telefon, uanset hvor han lægger den. Han ved ikke, hvordan han skal løse det. - ‘Klonen’ har et mærkeligt dilemma. Hun ligner nemlig en dreng fra parallelklassen på sin nye skole helt vildt. Nu er hun træt af, at hendes klassekammerater kun kender hende som en, der ligner en anden. - ‘Drengen’ føler, at alle på skolen mobber ham. Han overvejer at sige det til sin mor, men ved ikke helt, hvad han skal gøre. - ‘Lillesøsteren’ er træt af, at hendes storebror altid irriterer hende, når hun spiller VR. Hun ved ikke, hvordan hun skal få sin storebror til at stoppe med at gå i vejen. Det er Olivia på 11 år, Rosa på 12 år og Laurits på 12 år, der er i Klubben i dag. Vært og tilrettelægger: Anna Tychsen Redaktør og tilrettelægger: Stine Schmidt Musik og speak: Ludvig Brygmann Artwork: Mia McCaul Fotograf: Kristina Pedersen