Beskrivelse
Velkommen i Klubben! Find en rød sodavand frem, og hør dagens klubmedlemmer vende det, som du går og bakser med! De fire ting, som Klubben skal vende i dag, er: -‘Den grønhårede’ har fortrudt, at hun har farvet sit hår grønt med ægte farve. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre ved det. -‘Vennen’ har en ven, der får grimme kommentarer på nettet, fordi han har lavet stavefejl i nogle videoer. Nu vil han gerne hjælpe sin ven, men hvordan skal han gøre det? -‘Pigen der tvivler’ har fortalt sine venner, at hun vil slå op med sin kæreste. Nu er hun bange for, at kæresten bliver sur på hende, hvis hun gør det. -‘Drengen’ har en lærer, som han synes giver pigerne særbehandling og drengene skældud. Det synes han er mega unfair. Det er Martha på 12 år, Rosa på 12 år og Love på 12 år, der er i Klubben i dag. Vært: Anna Tychsen Redaktør og producer: Stine Schmidt Musik og speak: Ludvig Brygmann Artwork: Mia McCaul Fotograf: Kristina Pedersen