Hvad laver en juridisk forsker egentlig? | En samtale med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen
Juridisk Finansklubs Podcast · Juridisk Finansklub
Beskrivelse
Hvordan finder man ud af, om en akademisk karriere er noget for en? Hvad består juridisk forskning egentlig i? Og hvor stor frihed har man til selv at vælge, hvad man vil forske i? I denne episode taler vi med professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen om hans vej ind i den akademiske verden, hverdagen som juridisk forsker og de egenskaber og interesser, man bør have, hvis man overvejer en karriere inden for retsvidenskabelig forskning. Vi taler om, hvordan en almindelig arbejdsuge som professor ser ud, hvordan tiden fordeles mellem forskning, undervisning og andre opgaver, og hvad selve forskningsarbejdet konkret består i. Derudover kommer vi ind på friheden til at vælge forskningsområder og på, hvordan det opleves at få sin forskning bedømt og kritiseret af andre fagfæller. Til sidst giver Jesper sine råd til jurastuderende, der er nysgerrige på en akademisk karriere, men endnu ikke ved, om det er den rette vej. Værter: Carl Hendriksen & Christian Granzow Redigering: Christian Granzow