Hvad er hemmeligheden bag at klare sig godt til eksamen? | En samtale med advokat Nicolas Daniel Guichard
Juridisk Finansklubs Podcast · Juridisk Finansklub
Beskrivelse
Hvordan knækker man koden til de gode karakterer? Er studieteknikker individuelle? Og hvordan får man hverdagen til at hænge sammen, når ambitionerne er høje? I denne episode taler vi med Nicolas Daniel Guichard, advokat hos Gorrissen Federspiel, om studieteknik, arbejdsmetoder og vejen til stærke akademiske resultater. Nicolas har kandidatgrader fra både Københavns Universitet og Columbia Law School, har bestået the New York Bar og har desuden en baggrund som officer i hæren. Vi taler om motivation, prioritering og konkrete metoder til at få mest muligt ud af jurastudiet. Derudover kommer vi ind på, hvordan man balancerer pensum, privatliv og arbejde, og hvad arbejdsgivere lægger vægt på, når man søger job i advokatbranchen. Til sidst fortæller Nicolas om at studere på et amerikansk eliteuniversitet og læse op til the New York Bar. Værter: Carl Hendriksen og Christian Granzow Redigering: Christian Granzow