Sådan går det med co-teaching og overgangspædagoger
Hoved og hale · Børne- og Ungdomsforvaltningen
Beskrivelse
Da de københavnske politikere satte arbejdet med Mangfoldige børnefællesskaber i gang, blev det samtidig besluttet, at der to gange om året skal følges op og gøres status på, hvordan arbejdet går. I det nyeste afsnit af Hoved og hale dykker vi ned i en af de opfølgninger og ser nærmere på, hvordan det går med de nye indsatser i indskolingen. Heriblandt co-teaching og overgangspædagoger. I afsnittet har vi besøg af to medarbejdere fra analyseteamet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som følger arbejdet med Mangfoldige børnefællesskaber tæt: Maria Rosenbeck Kvorning, specialkonsulent i Læring og Kvalitet Jacob Bøll, specialkonsulent i analyseteamet Sammen udfolder de, hvad deres analyse viser, hvilke erfaringer skoler og dagtilbud har gjort sig, og sætter spot på både det, der fungerer godt, og det, der giver udfordringer i hverdagen. Læs mere om arbejdet med at skabe en skole, der kan mere for flere, på: mereforflere.kk.dk