Spring til indhold
Fra gatekeeper til gamechanger: Distributørernes rolle i accelerationen af det bæredygtige byggeri - GRØN DEADLINE

Fra gatekeeper til gamechanger: Distributørernes rolle i accelerationen af det bæredygtige byggeri

GRØN DEADLINE · Energiforum Danmark

2. december 2025 27m
0:00 27m

Beskrivelse

Gæsten er Britta Korre Stenholt, CEO i STARK Danmark og vicebestyrelsesleder i Dansk Industri. Byggeriets grønne omstilling handler i høj grad om nye materialer, nye standarder, nye måder at bygge på, og ikke mindst kompetenceudvikling af byggeriets aktører. I den sammenhæng er der ét led i værdikæden, vi sjældent taler om, men som har en helt central funktion – og det er materialedistributøren. For hvad nytter det at udvikle verdens mest klimavenlige byggeprodukter, hvis de aldrig når ud på hylderne og ud i projekterne? Som bindeled mellem producenter og udførende har de store distributører en helt afgørende rolle. De screener producenterne og bestemmer i vid udstrækning, hvilke materialer der bliver tilgængelige, og hvordan de bliver leveret. Samtalen tager udgangspunkt i, hvorvidt distributørerne er gatekeeperne, der bremser innovationen, eller om de i virkeligheden er den skjulte motor, der kan sætte ekstra fart i byggeriets grønne omstilling. Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Britta Korre Stenholt er bl.a.: - Hvor specifikke er STARK i kravene til leverandørerne, når det gælder dokumentation i form af f.eks. produktspecifikke EPD’er – og stiller I de samme krav til både små og store leverandører?  ---- Stiller kunderne overhovedet spørgsmål i forhold til materialers klimaaftryk og bæredygtighed generelt? - Hvilken rolle kommer materialedistributørerne til at spille i forhold til at sætte genbrug og ressourceeffektivitet i system? - Hvilken rolle vil og kan distributørerne påtage sig i forhold til introduktion og udbredelse af nye materialer – f.eks. biogene byggematerialer?  Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN. Gæst: Britta Korre Stenholt, CEO i STARK Danmark og vicebestyrelsesleder i Dansk Industri. Produktion: Melanie Werling, Energiforum Danmark.

Andre episoder fra GRØN DEADLINE Se alle episoder →