Er byggebranchen klar til de nye grønne ungdomsgenerationer?
GRØN DEADLINE · Energiforum Danmark
Beskrivelse
I denne episode af GRØN DEADLINE sætter Flemming Kehr og Michael H. Nielsen fokus på næste generation i byggeriet – en generation, der ikke bare skal overtage byggeriet, men redefinere det. En generation, der har andre forudsætninger og forventninger, er født digitale, har et anderledes værdisæt, er klar til at tage ansvar, og ønsker at blive hørt. Og så er det en generation, der i stigende grad insisterer på, at bæredygtighed ikke er et valg, men en nødvendighed. Gæst er Emmilie Joy Hansen. Hun er nyuddannet bygningssnedker, kendt af mange i byggeriet som en aktiv stemme i debatten om byggeriets fremtid. Og så har hun været en markant drivkraft i bevægelsen Lærlinge for Bæredygtighed. Hun repræsenterer en ny bølge af faglærte, som ikke bare vil bygge – men som vil forandre byggeriet. Gæst: Emmilie Joy Hansen, bygningssnedker Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN. Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.