Spring til indhold
158: Janet Jackson - de 11 bedste singler - Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

158: Janet Jackson - de 11 bedste singler

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister · Lackluster Productions

3. september 2026 1t 47m
0:00 1t 47m

Beskrivelse

I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ giver JP sit bud på de 11 bedste singler fra en af musikhistoriens mest succesfulde sangerinder, nemlig Janet Jackson. Ud over at være musikhistoriens nok mest berømte lillesøster, har hun også været leveringsdygtig i utallige hits og foder til tabloidpressens sladderspalter, så der er nok at tage fat på. Denne gang kommer vi bl.a. omkring drømmen om at blive jurist, en kreditering for fingerknips, 189 cm ukoordinerede knogler og nogle fede samples. Cliff Richard melder også sin ankomst, og Richard Branson gør sig til. Vi ser også Hallo Hallo på VHS, og Janet gifter sig hemmeligt igen og igen. Og findes der egentlig nogen mandlige musikere eller modeller, som JP ikke har komplekser over for? Desuden hælder vi musikalsk sukker ned i forstærkeren, vi genbesøger en berømt “wardrobe malfunction”, og James Brown sikrer sig, at der ikke foregår noget usømmeligt. JP udviser imponerende hukommelse angående artikler fra BRAVO, og Peter køber ikke sine klassekammeraters argumenter om, at Janet også spiller rock. Og hvilken ministerpost skal Phil Collins have i Rytmenationen? Endnu engang er der således rigeligt at tage fat på, når vi sammen med Janet tager Control over vores forstærker, som… Goes to 11! Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast Sidder du og tænker “What have I done for Goes to 11 lately?”, så kan du jo starte med at trykke PLAY på din podcastafspiller. Så er vi kvit. De bedste hilsner fra JP & Peter

Andre episoder fra Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister Se alle episoder →