161: Stevie Wonder
Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister · Lackluster Productions
Beskrivelse
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har Peter og JP samarbejdet om at finde de 11 bedste sange fra det musikalske vidunder Stevie Wonder. Det bliver fedt og fuld af funky finesse! Og der er plads til personlige favoritter så vel som forbrødrende enighed, når Stevies store katalog skal skæres ned til det essentielle. Denne gang får vi naturligvis historien om Little Stevie Wonders rejse fra vidunderdreng til superstjerne, vi møder en Motown-chef med sans for at ramme ved siden af, en guitarist med sans for trommebeats, og en noget risikabel optræden med Rolling Stones. Peter fortæller også om true crime i baghaven, mens JP holder sig til campingpladserne i Løkken. Vi prøver også at finde ud af, om Stevie faktisk har en ko. Og er verden i dag bare en jamsession? Vi kommer også forbi Giro 413 og De Ringer, Vi Spiller. Stevie engagerer sig politisk og udvikler instrumenter, mens arbejdsiveren aftager. JP falder for en kvinde i rødt, og Peter mindes tvivlsomme vittigheder fra skolegården. Desuden uddeles der hårde straffe i en af sangene på dagens liste, og måske synger Stevie om dem dér fra Bossen og Bumsem. Og gik Nixon egentlig af efter at have hørt en Stevie Wonder sang? Der er med andre ord rigeligt at tale om, når vi sender Stevies fantastiske katalog gennem vores forstærker, som… Goes to 11! Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast Tryk PLAY på din podcastafspiller og nyd 11 fortrinlige sange. Bagefter kan du jo trykke et nummer på din telefon og ringe til en ven og sige “I just called to say I love Goes to 11”. De bedste hilsner fra JP & Peter