Spring til indhold
150: Jubilæumsafsnit - De store sange der (næsten) slap væk - Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

150: Jubilæumsafsnit - De store sange der (næsten) slap væk

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister · Lackluster Productions

14. maj 2026 1t 46m
0:00 1t 46m

Beskrivelse

I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ fejrer vi os selv og afsnit 150 ved at invitere nogle musikalske venner indenfor, som længe har stået uden for døren og banket på, uden at vi har haft plads til dem rundt om forstærkeren. Det bliver der rettet op på, når vi i dette jubilæumsafsnit hylder “Sangene, der (næsten) slap væk”. Det vil sige, at vi udelukkende spiller sange med kunstnere, der af forskellige årsager endnu ikke har fundet vej til en hjemmelavet hitliste, og det er sandelig ellers ikke fordi, der mangler noget på kvaliteten! Således skal vi denne gang høre om reglerne for telefoni, da JP var knægt, og vi skal med Peter på tilbudsjagt i musikbutikken, hvor der nok er en rockballade eller to til en rimelig pris. Vi skal også en tur til Eldorado, hvor electric boogie maser sig ind i bedste sendetid, mens Peter giver gode råd om rejsemål på USAs vestkyst. Og hvad har grungen mon ødelagt denne gang? Vi skal også forbi en optimistisk pessimist, en diktatorisk bandleder, en MTV-skønhed i tårer og en forholdsvist aktuel ung mand med et stort talent. Vi genbesøger desuden nogle sange fra tidligere lister, der måske kom med på en badebillet, og vi får også lige en dobbelt guitarsolo. Og smitter musik mere end influenza? Således er der nok at fejre, når vi runder de 150 afsnit, og den slags gøres jo bedst ved at fortælle en masse gode historier, mens vi sender 11 fremragende sange gennem vores forstærker, som… Goes to 11! Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast Køb dig et stykke lagkage hos bageren og fejr sammen med os! Vi er klar, når du trykker PLAY på din podcastafspiller.  De bedste hilsner fra JP & Peter

Andre episoder fra Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister Se alle episoder →