Spring til indhold
146: Kim Larsen i 80'erne - Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

146: Kim Larsen i 80'erne

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister · Lackluster Productions

19. marts 2026 1t 46m
0:00 1t 46m

Beskrivelse

I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ er Peter inde ved selve kernen af dansk musik, når han finder de bedste sange fra Kim Larsens mange projekter i 1980’erne. Det bliver en tur tilbage til dengang, vi var forklædt som børn, hvor de gode minder og de fremragende sange blev prentet i vores bevidsthed. I dagens afsnit skal vi dels på lange bilture med et sparsomt udvalg af kassettebånd, vi ser på konceptet “omvendt striptease”, taler om mælkebøttesjusser, giver gode råd om konfirmationssange og hører et par ting man ikke skal gengive til latin- eller historie-eksamener. Og har Kim indspillet oveni et af Bruce Springsteens optagebånd? Peter giver desuden en opdatering på, hvordan det stod til med navnet Rita i 1985, og vi kommer med et bud på, hvordan omvendt psykologi kunne have gjort Lune Larsen til en megastjerne ‘over there’. Det viser sig også, at JP måske har døjet med hørelsen i 80’erne, og at ingen kan spille mundguitar som Kim. Og fandtes der overhovedet huse med en 5. sal i Jylland i 1984? Således kan vi endnu engang byde på masser af gode historier til at akkompagnere de bedste sange fra Kim fra vores yndlingsårti, og de bliver selvfølgelig sendt igennem vores forstærker, som… Goes to 11! Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast Om lidt bli'r her stille, men det kan der gøres noget ved, hvis du trykker PLAY på din podcastafspiller. Tag dagens afsnit med, hvis familien skal i skoven eller på ferie til Haveje – eller hvis du er vågen midt om natten. Faktisk kan du lytte på alle tider af døgnet, for Larsens musik er tidsløs, og ‘Goes to 11’ er som altid dem, de andre gerne må lege med. De bedste hilsner fra JP & Peter

Andre episoder fra Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister Se alle episoder →