Spring til indhold
118: Kim Larsen & Kjukken - Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

118: Kim Larsen & Kjukken

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister · Lackluster Productions

6. marts 2025 1t 36m
0:00 1t 36m

Beskrivelse

I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ agerer Peter kulturformidler og forsøger at rette op på JPs manglende kendskab til Kim Larsens tid med Kjukken, som ifølge Peter er en lidt overset periode i den gamle hankats diskografi. I dette afsnit diskuterer vi bl.a. rimeligheden af strafferammen for mindre trafikforseelser, Kims brug af fjollestemmer og om behovet for altid at gøre det modsatte af, hvad folk forventer. Vi hører om hankatte og om gribbe, der sidder på lur. Og er det en særlig evne at kunne pjække? Vi hører også om uventede royalties, om fynboers forhold til kunstig intelligens og om skæve døgnrytmer og godt naboskab. Vi går også lidt i rette med hovedpersonen, når han sparker efter de forkerte, og vi møder også den onkel, der altid deler ud af sine holdninger om alt og alle, når der er familiefødselsdag. Og hvad er egentlig kriterierne for et godt kælenavn? Kim er stadig en savnet stemme og figur i det danske musiklandskab, men heldigvis kan vi igen og igen dykke ned i hans sangskat og udvælge de bedste øjeblikke, der skal sendes igennem vores forstærker, som… Goes to 11! Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast Så du dér - få lige fødderne op og ta' sixpence’en af! Det er nemlig blevet tid til at læne sig tilbage og nyde en podcast om Lune Larsen. De bedste hilsner fra JP & Peter

Andre episoder fra Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister Se alle episoder →