SÆRUDGAVE om bogen Fuld Fart Frem
Gør dit hoved til et fedt sted at være · Soulaima Gourani og Henrik Leslye
Beskrivelse
Vil du gerne have et liv med plads til ambitioner, drømme og masser af liv og oplevelser? Karriere, rejser og weekender med venner ved det store spisebord? Altså leve med fuld fart frem og tage nogle ordentlige bidder af livet - uden at bide i græsset?Så er vores nye bog skrevet til dig.Vi har lært, at løsningen på at have travlt og føle pres er at skrue ned, tage den med ro og slappe mere af.Men for dig, der har drive og ambitioner, er passivitet sjældent svaret. Faktisk er mangel på udfordringer og retning ofte meget mere drænende end krævende opgaver.Din hjerne trives bedst, når den bliver brugt. Den fungerer bedst, når det du laver giver mening. Når du løser problemer, tager ansvar og mærker, at du bevæger dig fremad mod et mål. Det er dér, mennesker føler sig allermest levende, nærværende og energifyldte. Udfordringen er ikke dit drive, dine drømme eller dine ambitioner. Udfordringen er støjen – de drænende tanker, der ofte følger med. Når det sunde pres bliver til tankemylder, overtænkning og bekymringer, bruger du din energi på de helt forkerte ting. Du brænder motoren af på tomgang i stedet for at bruge kræfterne på det, der rent faktisk fører dig frem.Forfatterne bringer hver deres unikke erfaringer i spil: Psykolog Henrik Leslye, som selv har oplevet stress og udbrændthed trods alle velmenende råd, og iværksætter Soulaima Gourani, der arbejder mere end 80 timer om ugen og alligevel trives. Hvordan hænger det sammen?Svaret giver en helt ny forståelse af årsagerne til tankemylder, uro og stress. Og selvfølgelig meget konkrete anvisninger til, hvordan du kan undgå at ende i den negative spiral, der dræner så mange af os for energi og reducerer livskvaliteten.Du får konkrete redskaber, der hjælper dig med at:styre tankemylderet og blive tankemestertrives med at ville meget i livet og erstatte enten-eller med både-ogskifte syntetisk ro ud med ægte restitution i din hverdagvære skarp hele dagen og stadig have overskud om aftenenindstille dit indre kompas, så du kan finde vejen fremBogen udfordrer de gængse opfattelser af stress, trivsel og det at ville meget i livet - og den er fuldstændig fri for råd om dybe vejrtrækninger, deltid og digital detox.