SÆRAFSNIT: "Folk skal ikke sidde og sige: ‘Jamen, I fik jo festen og brylluppet'"
GIFT I TV · Damn Podcast
Beskrivelse
Vi har dælme fået besøg af Katrine Asting, den ene halvdel af det femte par, der blev klippet ud af årets sæson. Hun synes DR er lort, og det får hun lov til at tale heeeeelt ud om. Vi taler også om alt det, der aldrig nåede skærmen og hvad det gør ved et menneske at give en tv-produktion adgang til sit inderste liv. Katrine fortæller ærligt om sit og Allans forhold og hvorfor det gik i stykker. Vi tager også temperaturen på de første par uger efter nyheden breakede, og så tager Katrine os med i de scener, som vi nok aldrig kommer til at opleve: brylluppet, kemien, konflikterne, parterapien og bryllupsrejsen til Helsinki, hvor en redningsøvelse næsten endte i druknedød, og hvor en cowboyhat og en sauna blev noget nær det frækkeste på den tur. Og så spørger vi selvfølgelig også Katrine: Er du egentlig bare bitter over at du ikke kom på tv? Lyt med og hør til sidst hvilken skøn gadget Katrine har medbragt fra programmet. Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen Optagelse, klip og mix: Freia Sands Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast. Vi vil herregerne høre fra dig.