Beskrivelse
Altså..Der sker ikke en skid i Gift ved første blik. Til gengæld har DR sendt en drone over samtlige danske marker, skove og motorveje i håbet om at vi forstår, at vi IKKE kommer til at se getaway. Vi har forstået det nu, DR, tak. Hos Christina og Frederik er der følelsesmæssig nedsmeltning. Hun græder, han synes, det klæder hende, og så laver han en lasagne. For første gang. Nogensinde. Cecilies selv-gasligting har efterhånden nået nye højder, for Markus kommunikerer med alle celler i sin krop at han er klar til både børn, hus og fælles gravsted. Men er det nu sandt? Hos Line og Jesper bliver der åbnet østers, drukket vin og kørt motionscykel i døgndrift. Det er efterhånden uklart, om vi ser et ægteskab eller en meget velorganiseret triatlonklub. Og så er der Bubbicael.. Eller det er der så ikke... Og vi ved sådan set ikke helt hvad vi synes om Bønnes dobbel breakup seance. Er det galt eller genialt? Vi trækker også en quizvinder op af en NY meget fin frysepose og stiller et nyt og sidste spørgsmål. Denne gang er præmien totalt vanvittig. Mere vanvittig end de forrige. Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen Optagelse, klip og mix: Freia Sands Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast. Vi vil herregerne høre fra dig.