Purpose – hvorfor taler alle om det? Om mening, livsformål og menneskets søgen efter retning.
Genizonen · Helle Rahbæk Asserhøj
Beskrivelse
I denne episode undersøger jeg spørgsmålet: Hvorfor taler alle om purpose lige nu? Begreber som mening, livsformål og kald fylder mere og mere i vores kultur. Vi forventer i stigende grad, at vores arbejde og vores liv skal give os en følelse af retning, mening og bidrag. Men spørgsmålet om mening i livet er langt ældre end den moderne selvudviklingskultur. På tværs af kulturer og historiske perioder vender mennesker igen og igen tilbage til det samme spørgsmål: Hvad gør et menneskeliv meningsfuldt? I denne episode udfolder jeg nogle af de idéhistoriske og psykologiske perspektiver på purpose. Vi bevæger os blandt andet gennem: • Aristoteles’ idé om eudaimonia - det gode liv i overensstemmelse med vores natur • Det østlige begreb dharma - livets vej • Det japanske begreb ikigai - det, der gør livet værd at leve • Joseph Campbells Hero’s Journey og idéen om et kald • Carl Jung og individuation • Viktor Frankl, som mente, at menneskets dybeste motivation er søgen efter mening • Abraham Maslow og bevægelsen fra selvrealisering til self-transcendence Vi ser også på nogle af de mest udbredte misforståelser om purpose i dag, blandt andet: · At vi selv skal opfinde vores purpose · At det skal være stort og verdensforandrende · At det ikke må have noget med penge at gøre · At vi kun kan have ét purpose i livet · At purpose kan findes udenfor os selv Til sidst ser vi på, hvad nyere forskning siger om mening i livet. Studier viser blandt andet, at en stærkere oplevelse af livsformål hænger sammen med bedre trivsel, lavere risiko for depression og i nogle studier også lavere dødelighed . Med andre ord: Mening er ikke bare en filosofisk idé. Det ser ud til at påvirke både vores trivsel, sundhed og livsvalg. Genizonen er en podcast om selvindsigt, menneskeligt potentiale og det at leve i overensstemmelse med egne talenter, værdier, purpose og personlighed. Fokus er ikke på, at vi skal ændres eller optimeres, men derimod på, at vi skal vågne op til vores liv og med øget bevidsthed og indre afstemning skabe arbejdsliv, relationer og midlife med mening, integritet og værdi for os selv og andre. Vært og ejer af podcast er Helle Rahbæk Asserhøj Læs mere og tilmeld nyhedsbrev på www.genizonen.dk