Spring til indhold
Purpose, del 3: En samtale om at lytte til sig selv, til livet og til verdens børn med gæst Nicolai Sederberg Rottbøll - Genizonen

Purpose, del 3: En samtale om at lytte til sig selv, til livet og til verdens børn med gæst Nicolai Sederberg Rottbøll

Genizonen · Helle Rahbæk Asserhøj

21. april 2026 53m
0:00 53m

Beskrivelse

Der er forskel på at forstå purpose og på at leve det. I denne episode bevæger vi os fra teori til levet liv. For hvad vil det egentlig sige at mærke, at noget kalder? Og hvad kræver det at tage det alvorligt? Jeg har inviteret Nicolai Sederberg Rottbøll i studiet til en samtale om netop det. Nicolai er stifter af bevægelsen Our World 2050, som er et globalt initiativ, der arbejder for at bringe børn og unges stemmer ind i samtalen om fremtiden. Men vores samtale handler lige så meget om det indre skifte, der går forud for den slags projekter. For før der er en bevægelse i verden, er der ofte en bevægelse i mennesket. Vi taler blandt andet om: ·      følelsen af, at noget mangler, selv når “alt er godt på papiret”  ·      længsel som begyndelsen på retning ·      hvad der sker, når man får afstand og begynder at stille nye spørgsmål ·      modet til at sige sit job op uden at kende destinationen ·      forskellen på at leve sikkert og at leve sandt Undervejs kredser vi om et spørgsmål, som måske er endnu mere præcist end hvad vil jeg?, nemlig: Hvad vil jeg en dag fortryde ikke at have gjort? Som bekendt fortryder vi sjældent det, vi gjorde, men oftere det, vi ikke turde. Nicolais historie er et vidnesbyrd herom.  Samtalen bevæger sig også ind i, hvad purpose føles som indefra, hvad det indebærer af muligheder og udfordringer at følge det, og hvordan mening opstår i spændingsfeltet mellem hvem vi er, hvad vi kan, og hvordan det bringes i spil for andre  Vi taler om at lytte til os selv og være tro mod dem, vi er. Og måske vigtigst af alt, at purpose ikke nødvendigvis er noget, vi finder én gang for alle, men noget, som vokser frem, når vi begynder at lytte og som blomstrer, når vi begynder at handle. Find mere om Nicolai her: LinkedIn: linkedin.com/in/nicolaisederbergrottboll Our World 2050: https://ourworld2050.com Genizonen er en podcast om selvindsigt, menneskeligt potentiale og det at leve i overensstemmelse med egne talenter, værdier, purpose og personlighed. Fokus er ikke på, at vi skal ændres eller optimeres, men derimod på, at vi skal vågne op til vores liv og med øget bevidsthed og indre afstemning skabe arbejdsliv, relationer og midlife med mening, integritet og værdi for os selv og andre.  Vært og ejer af podcast er Helle Rahbæk Asserhøj  Læs mere og tilmeld nyhedsbrev på www.genizonen.dk

Andre episoder fra Genizonen Se alle episoder →