Episode 13 - Fra drøm til globetrottere (Cykeldrengene)
Fra drøm til virkelighed · PodRadio
Beskrivelse
I denne episode gæster Cykeldrengene (Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé) studiet, hvor de fortæller om, hvordan en cykeltur jorden rundt udviklede sig til drømmen om at leve af eventyr og være globetrottere. De fortæller blandt andet, hvordan deres deltagelse i Alene i Vildmarken var med til at kickstarte det hele, men også om de ofre, man sjældent ser bag drømmen om et anderledes liv. For selvom eventyret udefra kan se spektakulært ud, har det i starten betydet en lang periode med meget få penge og usikkerhed om fremtiden. Vi snakker også om, hvordan de bruger cyklen som et redskab til virkelig at opleve de steder, de rejser igennem, i stedet for blot at suse forbi dem. Samtidig fortæller de om, hvordan deres stærke kammeratskab både har været en stor styrke på deres ture, men også indimellem har sat relationen på prøve. Undervejs i episoden deler de ud af anekdoter og røverhistorier fra deres mange eventyr rundt omkring i verden.