Episode 12 - Fra drøm til Michelin-kok (Mads Battefeld)
Fra drøm til virkelighed · PodRadio
Beskrivelse
I denne episode har Michelin-indehaveren Mads Bettefeld taget plads i studiet. Her fortæller han om, hvordan hans fascination af japansk gastronomi førte ham hele vejen til Japan for at lære kunsten at lave sushi. I Japan oplevede han på tæt hold det stærke hierarki i restaurantbranchen og den kompromisløse respekt for gode råvarer og håndværk. Fascinationen udviklede sig siden til en passion og blev grundstenen for den japanske restaurant Sushi Anaba i Danmark, som sidste år blev den første sushirestaurant i Danmark til at modtage en Michelin-stjerne. Selvom Mads hver dag har en lang venteliste til bordene på sine restauranter, er han ikke drevet af stress og pre, selvom det var præcis dét, han oplevede under sine 16 timers arbejdsdage seks dage om ugen i Japan. Faktisk har han formået at skabe en forretning, der ikke følger den traditionelle restaurantbranches mange arbejdstimer. Mads har nemlig prioriteret også at have tid til et liv uden for arbejdet, for både ham og hans ansatte, og derfor holder restauranterne kun åbent 3-4 dage om ugen. I dag ejer han desuden yderligere tre restauranter, som alle tager udgangspunkt i japansk gastronomi.