Spring til indhold
Løgneralliancen m. C.A Wolters og Freja Løvhøj - Forfatter vs. Redaktør

Løgneralliancen m. C.A Wolters og Freja Løvhøj

Forfatter vs. Redaktør · Malene Lund Staugaard

6. april 2026 1t 6m
0:00 1t 6m

Beskrivelse

I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter C.A. Wolters, som er aktuel med udgivelsen af Løgneralliancen — andet bind i romantasy-trilogien Det Røde Daggry, der udkommer d. 9 april ved Forlaget People’s. Med i studiet er også Wolters’ redaktør, Freja Løvhøj, og sammen dykker vi ned i redigeringsprocessen bag en toer i en trilogi — særligt når første bind allerede har sat forventningerne højt, og historien har været længe undervejs. Hvordan bygger man videre på et etableret univers? Hvordan balancerer man karakterudvikling, plot og spænding, når læserne allerede er investeret? Og hvad kræver det af samarbejdet mellem forfatter og redaktør? Løgneralliancen fortsætter fortællingen om kejserinde Shiroin, der efter at have besejret Blodfyrsten og vundet sin trone nu står over for endnu større trusler. Imperiet vakler, kongerne konspirerer, og mørke kræfter river i hendes sind, mens fjenden samler sig i nord. I en verden, hvor løgne kan være lige så dødbringende som våben, må Shiroin navigere mellem magt, sindssyge og kærlighed. Det Røde Daggry er en mørk og sanselig romantasy-serie om intriger, begær og kampen mellem kærlighed og magt — hvor selv de mindste valg kan få fatale konsekvenser. Følg med og se mere hos: @calisawolters @frejaloevhoej @forfattervsredaktoer

Andre episoder fra Forfatter vs. Redaktør Se alle episoder →