RESTEN ER MIT m. Simone Nilsson & Teis Gjervig
Forfatter vs. Redaktør · Malene Lund Staugaard
Beskrivelse
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter, journalist og illustrator Simone Nilsson, som er aktuel med sin debutbog RESTEN ER MIT, udgivet på mikroforlaget Rød Panda. RESTEN ER MIT kredser om trods, kærlighed, ansvar og håb og kombinerer forskellige tekster og illustrationer fra Simones liv i en samlet fortælling, hvor fortiden reflekteres over med nutidens øjne. Med i episoden er også bogens redaktør, Teis Gjervig, og sammen dykker vi ned i tilblivelsen af en selvbiografisk fortælling, hvor nutidens Simone har sammensat tekster og tegninger fra sit eget liv for at forsøge at stykke historien om sig selv sammen igen. Vi taler blandt andet om forskellen på at arbejde som journalist, illustrator og forfatter, og om hvad der sker, når ens eget liv pludselig bliver det materiale, man skal udvælge, forme og fortælle, og herunder hvad man vælger at fortælle og hvad man vælger at beholde som sit eget. Og så taler vi selvfølgelig om redigeringsprocessen. For både Simone og Teis kommer med en journalistisk baggrund - men hvad betyder det for samarbejdet, når forfatteren selv er både kilde, fortæller og hovedperson? Hvordan redigerer man egentlig et andet menneskes liv? Og hvordan forholder man sig uenigheder om hovedpersonen i en fortælling, når forfatteren selv er den hovedperson? Hvis du er nysgerrig på selvbiografisk litteratur, mikroforlag, redigeringsprocesser eller på, hvordan tekst, erindring og illustration kan arbejde sammen i én bog, så er denne episode for dig. Følg med på Instagram: @forfattervsredaktoer @simsalabink @forlagetrodpanda