Beskrivelse
Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne … I denne episode læser jeg op fra min debutbog: "Tankens åbenhed" (2003) — en bog om den sene Martin Heideggers tænkning, om sprogets væsen, tankens eftertænksomhed og menneskets mulighed for at opholde sig mere åbent i tilværelsen. Det er en rejse ind i spørgsmålet om, hvad tænkning egentlig er, når den ikke blot reduceres til beregning, kontrol og effektivitet — men bliver en lytten til det, som kalder på os fra væren selv. Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical meditations" — herunder stykket: "Wisdom (Sophia)" — som forsøger at skabe et meditativt og poetisk rum omkring ordene, stilheden og eftertanken. "Filosofi med Gørtz" er en podcast om filosofi, eksistens, tænkning, poesi og åndelig fordybelse — hvor jeg løbende læser op fra mit forfatterskab akkompagneret af musik, jeg selv har komponeret gennem tiden. Lyt med dér hvor du finder dine podcasts.