Må den bedste and vinde, et udmattende billøb og tak for alt, Skive
Beskrivelse
Det har været en hæsblæsende weekend for utallige borgere rundt omkring i det ganske land. Hans var med til at arrangere et dyrskue i Kolind, hvor hans ænder dystede i fjerkrækategorien. I Sjællands Mini Race Klub blev der afholdt intet mindre end et maraton af et 24-timers race med legetøjsbiler - et løb der ikke gøres mindre udmattende af seks timers nattekørsel, hvor alt lys slukkes. Fedeabe ringer til Skive for at sige tak for alt, men det viser sig, at de slet ikke lytter til Radio24syv i Skive, og så bliver det lidt akavet. Bertram og Jonathan var på vej til informationsaften på Det Frie Gymnasium, da de bliver inviteret til at holde fyraften med Fedeabe, og så er der ikke andet for end at diskutere fremtiden, hvem der skal redde verden og en mulig dårlig samvittighed over overhovedet at eksistere.