Spring til indhold
Sammendrag - Jernalderlandsbyen & Børstefabrikken - Fedeabes Fyraften

Sammendrag - Jernalderlandsbyen & Børstefabrikken

Fedeabes Fyraften

26. oktober 2019 55m
0:00 55m

Beskrivelse

Fedeabe trækker tiden, inden han må vende tilbage til København og se radioens skæbne i øjnene. Derfor befinder han sig i dag i jernalderlandsbyen Odins Odense. Her har han været så heldig at få Bitten i tale, som er kvinden bag vindposerne på Storebæltsbroen, for hvordan lander man egentlig sådan en kontrakt som syerske? Anette er daglig leder i jernalderlandsbyen og Peter er frivillig, og man kan ikke påstå, at det er pengene der driver dem, men snarere god gammeldags interesse eller måske den dejlige mjød, de serverer. Vi taler om, hvordan de har kæmpet for landsbyens overlevelse, og om hvordan Harry Potter stjal deres shine. På Ærø skyller det ene døde vildsvin op på stranden efter det andet, og udover, at det er et lidt makabert syn, så er det da også lidt mystisk. Bagefter er Fedeabes Fyraften havnet på Fyens Børste- og Kostefabrik i Odense. Nærmere præcist på chefens kontor. Chefen, eller i hvert fald den kommercielle direktør, Karsten, starter sin dag klokken 3.45 hver eneste dag, for hvordan søren skal han ellers nå at løbe sine daglige 10 kilometer og som han siger - på Fyn vil man gerne tidligt i gang. Han har været med på fabrikken siden den nuværende ejer tog over for cirka 30 år siden, men selve børste- og kostefabrikken har eksisteret siden alle vores tip- og tiptipoldeforældres tid.

Andre episoder fra Fedeabes Fyraften Se alle episoder →