Beskrivelse
Fedeabe sætter ild til janteloven, og spørger, om vi ikke lige kan tale om Danmark et øjeblik? For det er faktisk på tide med en liste over de ting, der gør vores lille land allerfedest at bo i. Til at lave sådan en lille liste, har vi inviteret Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som, om nogen, må have en ting eller to at sige om det land, han har regeret. Lars indleder sin liste i et fadebur på Færøerne, for han er nemlig rejst med Fedeabe til af Rigsfællesskabets smukkeste steder. Og fadeburet er egentlig bare en ventesal, inden turen går videre til den afsidesliggende, tostjernede michelinrestaurant Koks. For der er en meget klar idé i at komme lidt på afstand af det kære moderland, før de kan tale om, hvad der gør Danmarks så sørens dejlig. Og Lars har også været nødt til at lægge sit formandsskab bag sig, før han kan få lov at fremhæve én ting om Danmark - uden at fremhæve dem alle. Ovenpå indtagelsen af en flere hundrede år gammel molboøsters indleder Lars sin - af en eller anden grund alfabetiske - liste med trepartsforhandlinger, som indtager plads nummer 40.