Grillbarens letbaneskæbne, Kolding elsker Obama og bornholmske bølger i dugen
Beskrivelse
Vu Khuc Mais grillbar lider under letbanens forsinkelse, for i virkeligheden er det allermest pendlere, der har lyst til en ristet med det hele, men der er ingen pendlere i sigte før letbanen kommer til Lystrup. Af alle steder i Danmark har Obama valgt at komme til Kolding, og hele 10 helt almindelige koldingensere har vundet en billet til det dyre arrangement. Vi ringer til én af dem og råber tillykke! I kongens København, byen som Obama ikke besøger, er dagens mand på gaden færøske Sigrar. Og på Bornholm har Alice vundet en pris og en gavekurv til en værdi af 1000 kr. for at have det flotteste flag på flagdagen 5. september. Hemmeligheden bag sådan en sejr er en blå himmel og lidt bølger i dugen.