Spring til indhold
178. Toppermost: Abbey Road, side 1. Med Ask Hasselbalch og Peter Grønborg - Elsker The Beatles

178. Toppermost: Abbey Road, side 1. Med Ask Hasselbalch og Peter Grønborg

Elsker The Beatles · Elsker The Beatles

19. september 2026 1t 9m
0:00 1t 9m

Beskrivelse

Side 1 på Abbey Road er indbydende når man sætter den på pladespilleren. Mørkegrønt, saftigt æble der drejer rundt på den kulsorte vinylskive. Den er også dejlig at tale om. I denne episode af "Toppermost" dykker Ask, Peter og jeg, Niels Harild, ned i sangene en for en. Der er mange gode betragtninger undervejs og spørgsmålene står i kø: Hvem handler "Come Together" om? Var der ingen der turde fortælle Frank Sinatra at George havde skrevet "Something"? Må man lave sange om seriemordere? Burde John have sunget "Oh Darling"? Hvorfor skal Ringo altid ned under vandet? Er det i orden at afbryde en sang med The Beatles? Lyt med – selskabet er godt: Ask Hasselbalch  er filminstruktør og står bl.a. bag Antboy-filmene, Skammerens Datter II og TV 2's Kometernes Jul.  Og så er han Beatles fan helt ind i knoglerne. Musikken har fulgt ham, så længe han kan huske og selv efter et helt liv med Beatles opdager han stadig nye detaljer, historier og øjeblikke i sangene, der får fascinationen til at blusse op på ny.   Peter Grønborg er også med og det er altid dejligt - også fordi han har medbragt guitar. Peter Grønborg er faglig leder i Udviklingsafdelingen på Det Kgl. Teater. Og så er han musiker on the side med egne udgivelser bag sig. For Peter er The Beatles selve DNAet al musik og en passion, der har fulgt ham, så længe han kan huske. God fornøjelse med lytning. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/

Andre episoder fra Elsker The Beatles Se alle episoder →