177. Toppermost: Abbey Road. Med Ask Hasselbalch og Peter Grønborg
Elsker The Beatles · Elsker The Beatles
Beskrivelse
Abbey Road med The Beatles fra 1969 er endelig på "Toppermost" plakaten. I første del af tre dykker vi ned i albummets forhistorie. Vi taler om et band der på bagkant af januar måneds "Get Back sessions" er fragmenteret med splid om bandets fremtid, ægteskaber, filmindindspilning, senge happenings og elektroniske eventyr som forstyrrende faktorer. Og så er der jo lige en Digestive kiks der bliver "lånt"... Derudover kommer værten i klart mindretal omkring "Old Brown Shoe", vi drøfter "The Ballad Of John And Yoko" og griner af "You Know My Name" der blev færdiggjort i 1969. Og hvad betyder det at have en ny mixerpult? Episoden er lavet i godt selskab med to herlige mennesker; Ask Hasselbalch er filminstruktør, kendt for blandt andet Antboy-filmene, Skammerens Datter II samt TV 2's julekalender Kometernes Jul. Ask har været fan af Beatles, så længe han kan huske, og fascinationen er kun vokset med årene. Sangene har fulgt ham gennem livet, og han bliver stadig ved med at opdage nye detaljer, historier og små øjeblikke i musikken, som får ham til at forelske sig i bandet på ny. Peter Grønborg er faglig leder i Udviklingsafdelingen på Det Kgl. Teater. Og så er han musiker – bl.a. i The Fab Five der spiller Beatles live. For Peter er The Beatles selve DNAet i al musik og en passion, der har fulgt ham, så længe han kan huske. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/