Spring til indhold
Musik og maskulinitet: Hvorfor er guitaren så vigtig foran skridtet? (Simon Kvamm) - Drømmemænd

Musik og maskulinitet: Hvorfor er guitaren så vigtig foran skridtet? (Simon Kvamm)

Drømmemænd · Tobias Raun

18. februar 2026 1t 1m
0:00 1t 1m

Beskrivelse

Hvordan formes mandlige idealer i populærmusikken – og hvad forventes der af manden på scenen? Episoden åbner med Guldimunds sang Halskæde og en samtale om jalousi, sårbarhed og en type af romantisk usikkerhed, som sjældent forbindes med maskulinitet. Herfra bevæger samtalen sig ind i musikhistoriens forestillinger om manden som kunstner og begærsobjekt: fra den stærke, tavse rockstjerne til nyere idealer, hvor følelser, udlevering og performativitet spiller en langt større rolle. Gæst er Simon Kvamm. Samtalen kredser om musikken som et rum, hvor maskulinitet kan forhandles, udfordres og gives nye former – uden helt at slippe de gamle idealer. Samtalen handler også om at vokse op med “the strong silent type” som forbillede, om ansvar og arbejdsomhed som maskuline dyder, og om skammen ved gerne at ville ses og anerkendes. Værter: Linea Maja Ernst og Tobias Raun Producer: Kathrine Wismann Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Carlsbergfondet.

Andre episoder fra Drømmemænd Se alle episoder →