Beskrivelse
Det kan være vanskeligt for andre at forstå det – og også at fortælle om det, når man har en søn på seks, der på en god dag spiser én pålægschokolademad, ’kun’ ser YouTube i tre timer og ikke går i seng før klokken 23. ”Det føles skamfuldt, når man som forælder har så lidt kontrol,” siger Anders Rune Bjerrum. Hans søn, Bille, har diagnosen infantil autisme, og i knap otte måneder var han ikke i skole. At få både familielivet og arbejdslivet til at fungere i sådan en situation, kræver en fleksibel arbejdsgiver. Og det kræver, at man italesætter, hvordan det egentlig står til derhjemme. Det var svært, syntes Anders, der gik rundt om sig selv, før han tog en snak med sin chef. Signe og Arn Lehmann har en søn, der er svært hjerneskadet. De indså, at de ikke kunne køre fuld skrue på karrieren længere, efter de havde fået Silas. Én af dem måtte gå på deltid. ”Vi snakkede om, hvem der ville dø mest ved at være herhjemme. Mange andre par med et handicappet barn vælger, at én af dem skal være hjemme på fuld tid – men det vidste vi godt, at ingen af os skulle. Vi bliver også nødt til at passe på os selv, for hvis man kører helt ned, kan man ikke være noget for nogen,” siger Signe. Artiklen er skrevet af Tine Santesson og læst op af Morten Rønnelund. Musik: Jonas Munk Kontakt os med ris, ros eller idéer: [email protected]
