Beskrivelse
Det frustrerer os grænseløst, når der kommer varm luft ud af munden på kolleger og chefer. Vendinger som 'den rejse, vi er på', 'jeg hører, hvad du siger' og 'vi skal spille hinanden gode' – de trykker alle sammen på nogle af de helt ømme nerver rundt om i kontorlandskaberne. Djøfbladets læsere har kåret det allermest irriterende ord, og vi har talt med en række eksperter om, hvorfor de her udtryk generer os så voldsomt. Som forfatter Christian Ørsted siger det: "Mange af ordene er en blankocheck for dårlige ledere, fordi de ikke siger noget præcist. De fortæller os ikke, hvor du står som leder." Artiklen er skrevet af Eva Bøgelund og læst op af Morten Rønnelund. Musik: Jonas Munk Kontakt os med ris, ros eller idéer: [email protected]