Spring til indhold
Forbedre kommunikation - ved at lytte - Dit NÆSTE SKRIDT i livet

Forbedre kommunikation - ved at lytte

Dit NÆSTE SKRIDT i livet · Jakob Bøge

1. februar 2022 14m
0:00 14m

Beskrivelse

Evnen til at lytte, til virkelig at høre, hvad et andet menneske kommunikerer, er essentiel i god kommunikation. I denne artikel har jeg beskrevet fire metoder eller strategier, som hjælper med til at skabe en god og respektful kommunikation mellem mennesker   Nærvær Den første metode er nærvær. Nærvær er en evne til at være til stede med et andet menneske, at vi lytter til dem med vores ører og også med vores sind, vores sanser og vores hjerte. At vi giver vores fulde og udelte opmærksomhed til noget, som er vigtigt for en anden person. På den måde oplever mennesker, at vi er der for dem, at vi virkelig gerne vil dem og det, som er vigtigt for dem.   Ikke dømmende Det går ud på, at vi lytter for at forstå. Hvis vi vil have en meningsfuld kommunikation med andre mennesker, er vi nødt til at finde et neutralt sted i os selv, hvor vi ikke dømmer dem eller tror, vi ved, hvordan det er at være dem. Men at vi oprigtigt søger at forstå, hvad personen tænker, føler og oplever for derigennem virkelig at forstå, hvor deres holdninger og synspunkter kommer fra. Det viser sig, at de fleste menneskers holdninger giver mening, når vi søger at forstå dem. Derfor behøver vi ikke, at være enige, men så er vi nået til en respektfuld forståelse af dem.   Undlad at fikse eller reparere andre Når vi lytter, skal vi ave for øje, at vi ikke skal ”løfte” en dårlige oplevelse eller følelse ud af et andet menneske. Vi skal ikke reparere dem eller deres oplevelser – vi skal netop lytte! Vi bør i de fleste tilfælde undlade at presse vores egne holdninger og løsninger ind i andre og vi må forstå, at den bedste måde at være der for et andet menneske, er ved at lytte og være nærværende – ikke ved at stille forslag og løsninger op.   Oprigtig interesse At vi ganske enkelt interesserer os for mennesket. Interesserer os for deres fortælling, stiller oprigtigt interesserede spørgsmål – ikke for at tilfredsstille vores nysgerrighed eller for at løse noget – men for helt enkelt at forstå dem.   Disse fire punkter kan løfte meget kommunikation til et højere og mere givende niveau. Det er afgørende, at vi ikke kører det af som en teknik for at gøre det rigtige, men at vi oprigtigt ER nærværende, interesserede og søger at forstå.

Andre episoder fra Dit NÆSTE SKRIDT i livet Se alle episoder →